Tømrer/snedker til serviceopgaver søges
Er du uddannet tømrer eller snedker og har lyst til at være kørende servicesvend, så er det dig vi mangler som kollega i serviceteamet hos NHH Service A/S.
Som servicetømrer/-snedker hos NHH Service kommer du ud for alle typer af opgaver i tæt samarbejde med vores dygtige team af tømrersvende. Du vil i din dagligdag få store og små opgaver tildelt løbende, og du vil selv stå for en stor del af din planlægning af din dagligdag igennem et tæt samarbejde med dine kollegaer på kontoret. Din lyst til at koordinere din hverdag, planlægge din tid, og ikke mindst din store evne til at udføre kvalitetsarbejde, vil derfor være altafgørende.
Vi udfører primært opgaver i offentlige og private hjem, og det er vigtigt at du som menneske har den korrekte indstilling til at vores kunder. Vi flytter gerne en potteplante, vasker et gulv eller hænger et billede på plads efter os, fordi vi altid ønsker helt tilfredse kunder.
Har du det i dig, kan vi lige nu tilbyde dig et rigtig godt stabilt job i vores serviceteam, hvor du vil kunne udvikle dig afhængig af hvem du er og hvad du vil.
Vi forventer:
- Du er uddannet tømrer eller snedker.
- Du er serviceminded og elsker at kunder er forskellige
- Du er god til at have flere bolde i luften på én gang
- Du har en naturlig tilgang til kvalitet
- Du har kørekort
- Du besidder almindelig It viden
- Du taler, skriver og forstår dansk
Vi tilbyder:
- Aflønning der er blandt markedets bedste, efter dine kvalifikationer.
- Bil
- It udstyr, telefon
- Gode sociale forhold, med gode kollegaer
- Afvekslende hverdag
- Frihed under ansvar
Er det dig vi søger så send din ansøgning job@nhh.dk
Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, så kontakt Per Sørensen på tlf. 70 70 27 33, email. ps@nhh-service.dk